23948sdkhjf

Emballage forlænger holdbarhed på fersk kød

Mængden af kasseret kød i detailhandlen kan reduceres betragteligt, når Færch Plast og amerikansk samarbejdspartner introducerer en PPI-absorber på bakkemarkedet for fersk kød.
Færch Plast har netop indgået en aftale med Paper Pak Industries (PPI), hvilket gør det muligt at introducere en såkaldt PPI-absorber til at lægge under fersk kød i Færchs plastbakker.

- Det særlige ved denne nye absorber er, at den aktiveres, når det pakkede kød på cirka tredjedagen begynder at afgive væske. Absorberen frigiver herefter langsomt CO2 over flere dage, og netop det holder bakterieniveauet nede og forbedrer kødets evne til at holde på sin saft. Det gør, at kødet ikke bare er, men også ser frisk ud, helt frem til udløbsdatoen, siger Jesper Emil Jensen, Senior Manager Group Commercial Affairs.

Ifølge Færch har omfattende tests i laboratorium og hos kunder desuden vist, at denne reduktion i bakteriedannelsen kan forlænge holdbarheden med 1-2 dage på fersk kød og formentlig endnu længere på fisk.

Reducerer spild i detailleddet
Det er en betragtelig forlængelse, som kan få stor betydning for mængden af kasseret kød. Tal fra Fødevareøkonomisk Institut viser nemlig, at der i Danmark hvert år smides ca. 2000 tons kød ud i detailhandlen, hvilket årligt svarer til ca. 73 mio. kr.

- Det er en stor nyhed, at vi nu kan tilbyde vores kunder bakker med en PPI-absorber. Den giver nemlig både producenter og detailhandlen en række fordele, og vi forventer helt klart, at absorberen vil reducere spild og forlænge ”shelf-life”, som detailhandlen fokuserer meget på i øjeblikket, siger Jesper Emil Jensen.

PPI-absorberen, der produceres af amerikanske Paper Pak Industries, lanceres i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, hvor Færch Plast har salgsrettighederne til produktet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094